Handelsbetingelser for www.kalkmalerier.dk
Baggrund
Kalkmaleridatabasen blev oprettet i 1995 efter idé af Forskningsprofessor Axel Bolvig. Den har været online på www.kalkmalerier.dk siden 1997. Siden administreres af cand.mag. Annedorte Vad og IT-specialist Thomas Schlichting, der har været med fra starten.
Via hjemmesiden sælges abonnementer til kalkmaleridatabasens udvidede funktionalitet samt billeder til brug til tryk og kommercielt brug.
Økonomisk administreres hjemmesiden af firmaet Enlightenment Production v/ Annedorte Vad. Det betyder, at betalinger for abonnementer via PayPal sker til dette firma og ligeledes at fakturaer for salg af billeder og abonnementer udstedes fra dette firma. Der betales skat af disse indtægter, og vi fører internt et separat regnskab for dette. Indtægter fra salg af abonnementer og billeder går til driften og udviklingen af Kalkmaleridatabasen.
Salg
Enkeltbrugerlicens
For at blive abonnent og dermed få fuld adgang til sitets funktionalitet, skal du oprette dig som bruger med brugernavn (din e-mailadresse) og et kodeord. Du skal desuden registrere dit navn, adresse og telefonnummer til brug for faktureringen. Oplysningerne benyttes kun ved handel på www.kalkmalerier.dk og sælges eller videregives ikke til andre. Adgangen leveres med det samme, og der er ikke fortrydelsesret på dette produkt.
Flerbrugerlicens
Kontakt os for oprettelse af en flerbrugerlicens. Vi skal bruge institutionens IP-numre, for at oprette Jer i systemet. For offentlige institutioner der ønsker en elektronisk faktura skal vi desuden bruge EAN-nummer. Såfremt I fortryder købet, vil I være berettiget en refundering. Refunderingen bliver opgjort per påbegyndt måned.
Salg af billeder
Billederne leveres elektronisk. Faktura fremsendes. Der er ikke fortrydelsesret på dette produkt.
Priser
Med mindre andet er angivet er alle priser i danske kroner. Der tages forbehold for trykfejl og prisændringer.
Betaling
Der kan betales online via Paypal, som er et internationalt godkendt betalingssystem, så du nemt og hurtigt kan betalte uden at afsløre dine kreditkort- eller bankkontooplysninger til sælger. Betalingen sker via en sikker SSL server (Secure Socket Layer). Du kan også betale via bankoverførelse eller bruge internationale kreditkort såsom VISA-kort, Mastercard og American Express. Ønsker du ikke at betalte med Paypal kan du kontakte Enlightenment Production for fremsendelse af en faktura. Når betalingen er modtaget leveres produktet.
Cookies
www.kalkmalerier.dk benytter cookies, små tekstfiler, som gemmes på din computers harddisk. Cookies benyttes udelukkende til at huske dig, når du er logget på kalkmaleridatabasen.
Rettigheder og ansvar
Som kunde er du omfattet af de rettigheder, der fremgår af den danske Markedsføringslov og Lov om visse Forbrugsaftaler. www.kalkmalerier.dk har de forpligtigelser, der dækker over blandt andet købelovens bestemmelser vedrørende forsinkelse, produktansvar og de almindelige erstatningsansvarsregler. www.kalkmalerier.dk påtager sig ikke yderligere ansvar.
Kontaktoplysninger
Enlightenment Production SE-nr. 21241334
Nyelandsvej 61, 3
2000 Frederiksberg
+45 2233 2636
info@enlightenment.dk eller
info@kalkmalerier.dk
Al handel på www.kalkmalerier.dk er baseret på ovenstående handelsbetingelser.
Senest opdateret september 2019.